OM CHARLOTTE JUUL

Jeg har mere end 20 års erfaring både som HR direktør og leder i globale virksomheder samt som mentor, ledelsesrådgiver og selvstændig konsulent.

HR har altid været min passion. Jeg elsker at få folk til at samarbejde & performe og at sætte gode strukturer op på HR området. Jeg arbejder altid forretningsorienteret og kan bidrage på den helt brede HR palette, da jeg har erfaring med alt fra rekruttering og lederudvikling til kontraktskrivning, HR processer og HR rådgivning.

Jeg er en uforbederlig optimist. Jeg tror på det bedste i mennesker og arbejder hver dag med at spejle mine kunder, så de selv kan se det potentiale, som jeg så tydeligt fornemmer i dem og i deres virksomheder.. Jeg har stor erfaring med at hjælpe mine kunder derhen i livet, hvor de ønsker at være og er både forretnings- og menneskeorienteret.

Uddannelsesmæssigt har jeg en Master i International Business Communication og har desuden taget et hav af uddannelser inden for HR, ledelse og personlig udvikling.

Som person har jeg en meget praktisk indgangsvinkel til tingene. Jeg rådgiver altid fra hjertet, og jeg er som kommunikator direkte på en nænsom måde. Jeg bruger desuden min skarpe intuition som et naturligt redskab både i mit arbejde og i dagligdagen.

Se desuden gerne mit CV på LinkedIn.

DET SIGER MINE KUNDER

quote

Charlotte har altid til fulde og stor tilfredshed leveret den aftalte vare.

 

Jeg kan kun medgive Charlotte de bedste anbefalinger og vil til enhver tid benytte mig af Charlotte som konsulent på såvel rekruttering, diverse HR-projekter samt rådgivning og coaching.

 

 

Annette Larsen, Bestyrelsesformand 

quote

I mit samarbejde med Charlotte har jeg altid oplevet en kompetent og ambitiøs outplacementleverandør.

 

Charlotte har været et naturligt valg for flere opsagte medarbejdere i Finansiel Stabilitet A/S. Hun har evnen til at coache kandidaten hele vejen fra opsigelse til nyt job, har høj faglighed og ikke mindst et stort netværk - der har hjulpet rigtig mange kandidater videre i nye job. Jeg kan på det varmeste anbefale Charlotte.

Karin Sass, HR chef i Finansiel Stabilitet

quote

Jeg var overbevist om at jeg ikke udlevede mit fulde potentiale rent fagligt, men havde hverken selvværd eller fantasi nok til at vide i hvilken retning jeg skulle gå.

 

Charlotte viste sig at kunne "se" mig. Vi fik hurtigt tegnet et billede af hvad der i virkeligheden er vigtigt for mig i mit erhvervsliv, og i hvilken retning mine ambitioner skulle sættes.

 

Tak Charlotte. For din måde at se mig på, din positive og støttende indstilling og din utrolige evne til at formulere og konkretisere.....ja....mig."

Eva Christiansen, Forretningsudvikler

JEG HAR BL.A. LØST OPGAVER FOR